top of page

Fodring: hvad, hvordan og hvorfor?

På Blue Hills har vi mellem 20-25 heste året rundt. Vi har både føl, ungheste, avlshopper, stævneheste og pensionerede heste. Vi avler og træner American Paint og Quarter Horses, men har en enkelt shetlandspony og en varmblodshest også. Det kræver et struktureret foderprogram at dække alle hestenes behov og i dag vil jeg dele hvordan vi griber opgaven an. Jeg kan allerede nu afsløre, at det er meget mere overskuelig end det lyder!

Vores foderprogram er baseret på følgende principper: små udfordringsmængder, nemt at håndtere i dagligdagen, naturlige foder uden unødvendig fyld og økonomisk. Ud fra disse principper har Nordic Horse sammensat et foderprogram til os baseret på Nordic Classic. Her får alle vores heste deres basale behov dækket og en voksen hest i ridning får kun ca. 700 g i krybben fordelt på 2 fodringer, hvor de førhen fik 2 kilo af andet mærke.


Derefter supplerer vi med Nordic Omega Fiber til dem der har behov for mere: typisk heste der er i stævne træning eller har svært ved at holde hud. Lige nu er der kun 4 heste i stalden, der har behov for dette. Jeg bruger mellem 150-300 g om dagen efter behov og resultaterne er tydeligt efter blot en uges tid når jeg tilføjer Omega Fiber i deres foder. Jeg har fået meget hjælp og rådgivning til hvordan jeg selv kan justere på vores foderplaner, så det er virkelig nemt for os. Desuden har jeg et opkald med vores tilknyttede foderkonsulent 3-4 gange om året hvor vi gennemgår alle hestene og justerer på deres foderplaner.


Vi har få tilskudsprodukter i vores fodervogn som vi giver i perioder når behovet opstår. Jeg er en stor fan af Nordic Flexibility, som jeg har prøvet på mange forskellige heste med stor succes. Vi bruger også Nordic Muscle, Agnus Castus og Nordic Harmony. Beet Balance+ er også et fast inventar hos os, jeg bruger det gerne efter hård træning, når jeg rejser med hestene eller når vi er til stævne. Det er også vores yndlingsprodukt når vi skal give noget til hesten som er i pulverform, det tager blot få minutter at lave og alle heste elsker det. Jeg kan bedst lide at bruge tilskud i perioder og kun hvis der er behov for noget ekstra. Det ville være uoverskueligt at skulle blande foder til 22 forskellige heste hver dag, derfor er det vigtigt for os, at hestene har noget godt basisfoder, så fodringen er nemt og effektivt.


Vi har brugt Nordic Horse i snart 2 år og vi er yderst tilfredse. Der er rigtig mange fantastiske produkter på markedet, men jeg har endnu ikke fundet nogen der er så gode til kundeservice, som Nordic Horse. Selvom man kun har 1 eller 2 heste, er det muligt at få rådgivning og skræddersyet foderplaner til sin hest. Det kan være afgørende, når man står i en situation med akut problematikker, og både jeg og mine kunder har meget at takke Nordic Horse for! Vores heste har aldrig fået så lidt foder i krybben og de er både flotte, sunde og deres pels skinner.


Tøv ikke med at kontakte mig eller Nordic Horse hvis du vil høre mere om vores erfaringer!


Denne artikel er lavet i samarbede med min sponsor, Nordic Horse.


14 views

Comments


Commenting has been turned off.
bottom of page